Hjælpemidler

Kørestol
I Billund Lufthavn kan du gratis låne en kørestol. Ved omstigning til en af lufthavnens kørestole allerede ved check-in bliver der god tid til at bringe din egen kørestol om bord i flyet.

Hjælpemiddel til ombordstigning (Ergoport)
På nedenstående billedeserie kan du se en illustration af, hvordan du kan hjælpes ombord. Det er nemt at komme fra kørestol til Ergoporten, og du sidder bekvemt i den under kørsel til flykabinen. Ergoporten gør det ubesværet at komme ombord i flykabinen.
Ergoport

Til alle passagerbroer er der trappelift.

 

Terminalens indretning
Ved opførelsen af terminalen er der lagt vægt på, at den skal være handicapvenlig. Terminalen er i tre plan, og med elevator er der let adgang til alle faciliteter for handicappede. Check-in automaterne har en højde, så de er nemme at benytte, selv om du er kørestolsbruger.
 

Få læst teksten højt
Det er muligt at få læst tekst fra hjemmesiden højt, hvis du er ordblind eller har svært ved at læse. Her er det muligt at downloade en fjernbetjening på din computer, som hjælper dig med at få læst teksterne højt.

Gå ind på www.adgangforalle.dk. Her kan du downloade fjernbetjeningen og læse mere om funktionen.

Bemærk at dette hjælpemiddel ikke kan bruges af blinde og meget svagtseende personer, da de ikke vil kunne markere en tekst, som er en forudsætning for at få oplæst indhold. Denne gruppe bruger typisk mere avancerede hjælpemidler til navigation og oplæsning.
 

Link
Hjemmesiden godadgang.dk (hjemmeside med detaljeret beskrivelse af forholdene i Billund Lufthavn).