Væsker i håndbagagen

Regler for væsker i håndbagagen

Væsker eller flydende stoffer i håndbagagen skal medbringes i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 ml.

Du må gerne medbringe mere end én beholder med væske, men ikke flere end der kan være i én genlukkelig plastpose på max. 1 liter. Du må kun medbringe én af disse poser.

Har du babymad, medicin eller diætmad på over 100 ml., som du skal bruge under rejsen, eller væsker købt i en Taxfree-butik (i forseglede poser fra den lufthavn, de er indkøbt og med synlig kvittering i posen), er det tilladt at medbringe disse, men de skal sikkerhedskontrolleres.

Du skal tage alle væsker ud af håndbagagen og placere dem synligt i den anviste plastkasse ved sikkerhedskontrollen, så security personalet kan se dem. Du kan opleve, at væskerne bliver udtaget til supplerende sikkerhedskontrol.
 
Trafikstyrelsen har en side med gode råd i forbindelse med rejsen.