Historie

Billund Lufthavn åbnede i 1964 i en gammel hangar med et enkelt kontroltårn og en 1.660 meter lang start- og landingsbane med asfalt.

Siden har lufthavnen oplevet en bemærkelsesværdig vækst, der hænger sammen med den generelle økonomiske og kulturelle udvikling i regionen. Lufthavnen har løbende udvidet fra kun at have to indenrigsafgange om dagen til at sende sine passagerer til destinationer over hele verden med mange afgange i døgnet. I dag hedder vores lufthavn Billund Airport og har en passagerterminal på 40.000 m², der er designet til at ekspedere 3,5 millioner passagerer om året.