Alfabetisk Oversigt

Her finder du svar på de mest almindeligt stillede spørgsmål.

Alfabetisk sortering

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ
> Kan jeg købe afbudsrejser i lufthavnen?
x

Kan jeg købe afbudsrejser i lufthavnen?

Det er ikke muligt at købe afbudsrejser i lufthavnen, men du kan finde afbudsrejser på vores hjemmeside her.
> Hvor ankommer passagererne?
x

Hvor ankommer passagererne?

Alle passagerer, der ankommer til Billund Lufthavn, kommer ud af døren i velkomstområdet. Denne er markeret med skiltet "Ankomst".
> Hvordan kommer jeg ud fra ankomsthallen til velkomst området?
x

Hvordan kommer jeg ud fra ankomsthallen til velkomst området?

Når du lander i Billund Lufthavn, skal du først forbi bagagebåndene og dernæst igennem slusen ved toldkontrollen, herefter kommer du til velkomstområdet.
> Må jeg medbringe babymad, som indeholder mere end de normalt tilladte 100 ml?
x

Må jeg medbringe babymad, som indeholder mere end de normalt tilladte 100 ml?

Ja, du må medbringe mad til dit barn i håndbagagen. Det er tilladt at medbringe både modermælkserstatning, grød og mos (som pulver eller færdigblandet). Bemærk, at beholderen med babymad gerne må indholde mere end de normalt tilladte 100 ml.

Du må også medbringe en termokande med vand til at lave babymaden med. Varmt vand fås dog både i lufthavn og på flyet.

> Kan jeg aflevere min bagage aftenen før afrejse?
x

Kan jeg aflevere min bagage aftenen før afrejse?

Bagagen kan på de fleste afgange afleveres allerede mellem 12 og 24 timer før afgange.

Afleverer du bagage dagen før, skal dette gøres senest 1 time før dagens sidste afgang.

> Hvor meget indchecket bagage må jeg have med?
x

Hvor meget indchecket bagage må jeg have med?

Regler for størrelse og vægt på indchecket bagage varierer fra selskab til selskab. Indenfor samme selskab er der også forskellige regler alt efter flyvningens destination, startsted og billettype. Derfor skal du kontakte dit flyselskab eller rejsebureau for at finde information om bl.a. vægten på din indcheckede bagage.
> Hvor kan jeg lave en rapport på manglende bagage?
x

Hvor kan jeg lave en rapport på manglende bagage?

Man laver rapporten ved skranken mærket ”Bagageservice”, der er placeret op mod væggen længst væk i ankomsthallen til venstre.
> Hvor ankommer stor bagage?
x

Hvor ankommer stor bagage?

I ankomsthallen med bagagebåndene er der et bånd til ”Stor bagage”. Dette bånd finder du i venstre side af ankomsthallen.
> Kan jeg opbevare overtøj og bagage i lufthavnen?
x

Kan jeg opbevare overtøj og bagage i lufthavnen?

Har du ting, du ikke ønsker at medbringe på rejsen, har du mulighed for at få opbevaret det i Bagageservice.

Bagageservice ligger placeret lige over for biludlejningskontorerne i velkomstområdet og er åben i tidsrummet kl. 8:00-24:00. Det koster kr. 30 pr. døgn at få opbevaret sine ting.

> Hvor kan man købe poser til klap/barnevogne?
x

Hvor kan man købe poser til klap/barnevogne?

I Square Café, placeret i check-in området, sælges poser til klap- og barnevogne. Disse kan købes for kr. 30.
> Hvor kan jeg finde information om bus og tog?
x

Hvor kan jeg finde information om bus og tog?

Information om bus og tog kan findes på informationstavler i velkomstområdet eller på informationsstanderne, der er placeret i ankomsthallen og i velkomstområdet.
> Hvor køber man billet til busserne?
x

Hvor køber man billet til busserne?

Skal du med bus, køber du billetten hos buschaufføren i bussen.
> Hvor holder busserne?
x

Hvor holder busserne?

Alle busser, der kommer til og kører fra Billund Lufthavn, holder på standpladserne lige udenfor velkomstområdet.
> Kan man leje en taske til cykler?
x

Kan man leje en taske til cykler?

Det er muligt at leje en såkaldt cykel flightcase, der passer ekstra godt på din cykel under transporten til destinationen. Cyklen skilles ad og pakkes ned i flightcasen. Husk at luften skal ud af dækkene. Der må ikke pakkes andet i flightcasen.

Lejen foregår via www.airshells.com, som afleverer den ønskede airshell i lufthavnen. Du får den udleveret ved fremvisning af lejekontrakten til en servicemedarbejder i check-in området .

> Hvor kan jeg se flyene lande?
x

Hvor kan jeg se flyene lande?

Ønsker man at se landingsbanen og platformen, er dette muligt fra balkonen, der ligger placeret til højre for sikkerhedskontrollen i check-in området.

Tag glaselevatoren op til anden etage - herfra har man en fin udsigt over landingsbanen.

> Jeg vil gerne købe en flybillet!
x

Jeg vil gerne købe en flybillet!

Du kan benytte lufthavnens hjemmeside til at søge efter flybilletter, charterrejser og hotelovernatninger.

Klik her for at starte din søgning.

> Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg har glemt noget i flyet eller i lufthavnen?
x

Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg har glemt noget i flyet eller i lufthavnen?

Ankomstservice opbevarer glemte sager, og kan kontaktes mellem kl. 8:00–10:00 på telefon: 7650 5067.

Du kan også sende en mail til ankomst@bll.dk. Hvis Ankomstservice har dine glemte ting, vil de så kontakte dig hurtigst muligt.

Ankomstservice har kontor ved siden af kontantautomaten overfor biludlejningsfirmaerne.

> Hvor skal jeg parkere, når jeg skal bringe/hente folk, der skal ud at rejse, eller som har været ude at rejse?
x

Hvor skal jeg parkere, når jeg skal bringe/hente folk, der skal ud at rejse, eller som har været ude at rejse?

Skal du blot sætte nogle passagerer af, er der et aflæsningsafsnit mellem terminalen og parkeringshuset.

Vil du derimod gerne have lov til at parkere bilen og gå ind i terminalen for at sige farvel eller hilse velkommen, kan du parkere en time gratis på arealet P3.

> Hvor stor må min håndbagage være?
x

Hvor stor må min håndbagage være?

Regler for størrelse og vægt på håndbagage varierer fra selskab til selskab. Indenfor samme selskab er der også forskellige regler alt efter flyvningens destination, startsted og billettype. Derfor skal du kontakte dit flyselskab eller rejsebureau for at finde information om din håndbagage.

Som udgangspunkt må du altid shoppe varer i lufthavnens butikker og tage med ombord – dette gælder også Ryanairs flyvninger fra Billund Lufthavn.

> Hvor er informationen?
x

Hvor er informationen?

Vi har ingen bemandet information. Der findes dog informationsstandere mærket med et stort ”I” i både centralhallen og i ankomsthallen.
> Hvor kan jeg hæve penge?
x

Hvor kan jeg hæve penge?

Der findes en hæveautomat i centralhallen lige overfor biludlejningsfirmaerne.
> Skal du have dokumentation, hvis du f.eks. har kunstig hofte eller kunstigt knæ?
x

Skal du have dokumentation, hvis du f.eks. har kunstig hofte eller kunstigt knæ?

Vi forlanger ikke dokumentation, men hvis den kunstige hofte eller det kunstige knæ giver udslag på vores metaldetektor, vil vi foretage et grundigt eftersyn, da vi ifølge reglerne skal sikre os, at du ikke har forbudte genstande på dig.
I udlandet kan det være en fordel at have dokumentation for operationer, som kan give anledning til spørgsmål ved sikkerhedskontrollen.
> Må jeg medbringe lighter eller tændstikker ombord på flyet?
x

Må jeg medbringe lighter eller tændstikker ombord på flyet?

Ja, det er tilladt af medbringe enten én æske tændstikker eller én lighter. Disse genstande skal dog bæres direkte af den rejsende – dvs. i lommen.

Det er forbudt at medbringe blue-flame lighter, beholder med lightergas, stormtændstikker samt meget store æsker tændstikker eller lighter.

> Hvor finder jeg LufthavnsParkeringens kontor?
x

Hvor finder jeg LufthavnsParkeringens kontor?

LufthavnsParkeringen har kontor i parkeringshusets østlige ende.
> Må jeg medbringe mad og drikkevarer ombord på flyet?
x

Må jeg medbringe mad og drikkevarer ombord på flyet?

Der må ifølge sikkerhedsreglerne gerne medbringes mad og drikkevarer ombord på flyet. (Drikkevarer dog kun, hvis disse købes i afgangshallen.)

Enkelte flyselskaber tillader dog ikke, at man selv medbringer mad og drikkevarer ombord.

> Må jeg medbringe en madpakke og frugt i håndbagagen?
x

Må jeg medbringe en madpakke og frugt i håndbagagen?

Du må gerne smøre en madpakke og tage den med i håndbagagen samt medbringe frugt.
> Må jeg medbringe flydende medicin over de tilladte 100 ml, kanyler og medicin der skal være nedkølet i håndbagagen?
x

Må jeg medbringe flydende medicin over de tilladte 100 ml, kanyler og medicin der skal være nedkølet i håndbagagen?

Ja, medicin inklusive sprøjter/kanyler er undtaget for de normale begrænsninger. Du skal dog kunne sandsynliggøre behovet og medicinens ægthed.

Har du brug for at medbringe et køleelement til medicin, der kræver nedkøling, er dette også tilladt.

> Hvor finder vi Meetings?
x

Hvor finder vi Meetings?

Billund Lufthavns konferencefaciliteter "Meetings" finder du til højre i check-in området. Benyt glaselevatoren til højre for sikkerhedskontrollen eller gå op af trappen i trappetårnet ved siden af Turkish Airlines' kontor eller trappen i trappetårnet ved British Airways.
> Hvornår skal jeg møde op før afgang?
x

Hvornår skal jeg møde op før afgang?

Skal du på charterferie, eller benytter du flyselskabet Ryanair, anbefaler vi, at du er i lufthavnen seneste 2 timer før afgang. 

Rejser du med andre ruteselskaber, anbefaler vi, at du seneste er i lufthavnen 1½ time før afgang.

> Hvor kan jeg aflevere en nøgle, som en anden skal afhente?
x

Hvor kan jeg aflevere en nøgle, som en anden skal afhente?

Skal en anden hente dine bilnøgler, kan disse afleveres i en kuvert til LufthavnsParkeringen i parkeringshuset. Det er muligt at kontakte LufthavnsParkeringen hele døgnet.
> Kan jeg betale min p-billet med kort?
x

Kan jeg betale min p-billet med kort?

Alle automater opstillet til betaling af p-billetter tager imod de mest almindelige kreditkort.
> Hvor betaler jeg min p-billlet?
x

Hvor betaler jeg min p-billlet?

Du kan betale din p-billet i automaterne, der er opstillet ved udgangsdørene i ankomsthallen og centralhallen eller ved automaterne udenfor ved siden af p-huset.

I automaterne ved p-huset kan du dog kun bruge betalingskort. Ved automaterne i terminalen kan du både betale med kontanter, benzinkort og betalingskort.

> Min parkeringsbillet er væk - hvad gør jeg?
x

Min parkeringsbillet er væk - hvad gør jeg?

Hvis du mister din parkeringsbillet, kan du kontakte LufthavnsParkeringen enten ved kontoret i parkeringshuset eller ved at ringe på telefon 7535 4033.
> Hvor finder jeg politikontoret?
x

Hvor finder jeg politikontoret?

Politiet har kontor i lufthavnsterminalens vestlige ende på vejen over mod Zleep Hotels.
> Kan jeg ændre dato for afrejse eller navne på passagerer på Ryanair?
x

Kan jeg ændre dato for afrejse eller navne på passagerer på Ryanair?

Har du bestilt rejse med Ryanair, men ønsker at ændre destination, dato eller navne på rejsende, kan dette gøres mod betaling på selskabets hjemmeside www.ryanair.com under fanebladet ”Manage my booking”.

> Har Ryanair kontor i Billund Lufthavn?
x

Har Ryanair kontor i Billund Lufthavn?

Nej, Ryanair har ikke kontor i Billund Lufthavn eller andensteds i Danmark.

De kan kontaktes telefonisk i England på telefon: 0044 8712 4600 02. Besøg også deres hjemmeside www.ryanair.com, hvor du bl.a. kan købe billet, tilføje bagage eller ændre passagerens navn inden afgang.

> Kan jeg tilføje bagage på Ryanair?
x

Kan jeg tilføje bagage på Ryanair?

Har du allerede bestilt din rejse med Ryanair og ønsker at medbringe et ekstra stykke bagage, kan du tilføje en kuffert på selskabets hjemmeside  www.ryanair.com under fanebladet ”Manage my booking”.
> Må jeg medbringe strikkepinde/hæklenåle i håndbagagen?
x

Må jeg medbringe strikkepinde/hæklenåle i håndbagagen?

I Billund Lufthavn tillader vi som udgangspunkt, at man rejser med strikkepinde og hæklenåle i håndbagagen. Vi anbefaler dog, at man medbringer strikkepinde af træ eller bambus eller rundpinde.

Vi kan ikke svare på, hvordan andre lufthavne forholder sig til det.

> Kan man leje en taske til klap/barnevogn, cykler, kørestole, golfudstyr eller snowboards?
x

Kan man leje en taske til klap/barnevogn, cykler, kørestole, golfudstyr eller snowboards?

Det er muligt at leje en såkaldt airshell, der passer ekstra godt på dine ting under transporten til destinationen. 

Lejen foregår via www.airshells.com, som afleverer den ønskede airshell i lufthavnen. Du får den udleveret ved fremvisning af lejekontrakten til en servicemedarbejder i check-in området .

> Hvor finder jeg taxaerne?
x

Hvor finder jeg taxaerne?

Alle taxaer holder uden for velkomstområdet.

Er der ingen ledige taxaer, kan man benytte tilkaldeknappen, som sidder ved siden af udgangsdøren i velkomstområdet.

> Hvor kan jeg afhente taxfree-varer?
x

Hvor kan jeg afhente taxfree-varer?

Har du bestilt dine taxfree-varer inden afrejse og skal afhente dem ved ankomst til Billund Lufthavn, kan dette gøre hos bagageservice i ankomsthallen.
> Hvor finder jeg toiletterne?
x

Hvor finder jeg toiletterne?

Vi har mange toiletter i lufthavnen. Alle toiletter i terminalen kendetegnes ved at have grønne døre.
> Hvordan kommer jeg til transferområdet?
x

Hvordan kommer jeg til transferområdet?

Er du ankommet til Billund Lufthavn og skal videre med et andet fly, skal du følge ankomstgangen og ringe på døren med skiltet "Transfer". Herefter vil du få adgang til afgangshallen.
> Hvor kan jeg veksle penge?
x

Hvor kan jeg veksle penge?

Er du afrejsende passager, kan du veksle penge i afgangshallen hos exchange*m.

Ankommer du til Billund Lufthavn, kan du hæve i kontantautomaten i forhallen.

I kontantautomaten kan du ligeledes hæve 10- og 50-eurosedler.

Det er muligt at veksle fra euro til kroner i Square Café, dog max. 100 euro.