Check-in guide

Kom i god tid og få en rolig start på ferien, gerne 2 timer før afgang.

Bemærk venligst

Det er også muligt at møde op og checke din bagage ind fra 24 timer før på ruteflyvninger* og fra 12 timer før på charter. Afleverer du bagage dagen før, skal dette dog senest gøres en time før, Billund Lufthavn har dagens sidste afgang.

*Undtaget er Ryanair, hvor bagage kan afleveres 3 timer før afgang.

Check-in online

Vi anbefaler, at du foretager online check-in allerede inden du møder op i lufthavnen.

    Gå til check-in online


    1.


    Check ind online, og spar tid når du skal flyve fra Billund Lufthavn.
    Det er nemt at checke ind hjemmefra. Du klikker blot ind på bll.dk og indtaster det flynummer, der står på din billet.

    2.

    Når du ankommer til Billund Lufthavn er der 2 forskellige muligheder, alt efter om du er rejsende med bagage, eller du kun rejser med håndbagage.

    3.

    Rejser du kun med håndbagage, kan du benytte vores Expressdrop og gå direkte til Security.

    4.

    Rejser du med bagage, skal du gå til skranken med flyselskabets logo på skærmen og aflevere din bagage.

    5.

    God tur fra Billund Lufthavn.

     

    Det er forskelligt, hvornår online check-in åbner, alt efter hvilket flyselskab, du skal flyve med. Gå til Check-In Online og indtast dit flynummer. Her kan du se, om du allerede nu kan foretage check-in.

    Når du har foretaget check-in online, kan du printe dit boardingkort eller downloade det til din smartphone. Når du ankommer i lufthavnen, går du direkte til den skranke, som står ud for afgangen på den store afgangstavle.

    Bagage-indlevering

    Hos de fleste flyselskaber er det muligt at indlevere bagagen mellem 12 og 24 timer før afgang.
    På din flybillet kan du se, hvornår dit flyselskab lukker for bagageaflevering. Husk at på det oplyste tidspunkt skal bagageaflevering være afsluttet.

    Afleverer du bagage dagen før, skal dette dog senest gøres en time før Billund lufthavn har dagens sidste afgang. Tidligere var det muligt at udskrive bagagetags hjemmefra. Dette er i øjeblikket ikke muligt, da vi afventer en godkendelse af bagagetaggen fra EU. Vi forventer at kunne tilbyde denne service igen i løbet af 2015. 

    Check-in i lufthavnen

    Foretages check-in i lufthavnen, skal dette gøres på automaterne lige inden for indgangen i terminalen. Ved automaterne er servicemedarbejdere altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.

    Undersøg på din flybillet, hvornår dit flyselskab lukker for check-in. Husk, at på det oplyste tidspunkt skal check-in være afsluttet. 

    Vi anbefaler, at du møder op i lufthavnen senest to timer før din afgang – uanset, om du har foretaget online check-in hjemmefra eller i lufthavnen.